BERLIN 10–13/2 2023

5.195 DKK

BERLIN 10 – 13/2 2023
5195 ,-

Samson og Antikrist
Langgaard og Garanca

Inkluderer:
Transport og udflugter som beskrevet nedenfor i god, moderne turistbus
Tre nætter på vores stamhotel Leonardo Berlin
God billet til to forestillinger efter eget valg
Prof. sanger som rejseleder

Tilkøb:
Enkeltværelse 750 ,-
Ekstra forestilling ca. 750 ,-

Dagsprogrammer

Fredag 10/2

Vi kører fra København H ved halv nitiden og samler op efter behov sydover, bl.a. Køge Nord, Rønnede, Stensved og Nykøbing Falster.
Kl. 11.15 sejler vi fra Gedser mod Rostock. Om bord skal de fleste have hyggeligt samvær over færgens udmærkede buffet.
Efter ilandkørsel er der siesta og en pause til at strække benene– videre mod Berlin fortæller rejselederen lidt om turens operaer.
Ved halvfemtiden er vi fremme ved vores hotel Leonardo, få hundrede m fra Deutsche Oper, hvor Rued Langgaards opera Antikrist begynder kl. 19 og slutter omkring 20.30.

Lørdag 11/2

Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd.
For de interesserede er der en udflugt til spændende og smukke Potsdam, som man kan deltage i, hvis man har lyst – det koster ikke ekstra. Vi kører som regel en smuk vej ud til Potsdam, har en times tid i parken ved SansSouci-slottet og et par timer i byens centrum. Ved firetiden er vi tilbage ved hotellet igen, med tid til en lur eller lidt tidlig aftensmad.
Kl. 19.30 er der mulighed for en klassisk Mozart på Deutsche Oper: Tryllefløjten.

Søndag 12/11

Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd. Der tilbydes en guidet byrundtur, hvor vi bl.a. kommer forbi Regeringskvarteret, Charlottenburg, Kurfürstendamm, Gedächtniskirche, de nordiske ambassader, Kulturforum, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie, Karl-Marx-Allee, Alexanderplatz og hovedalleen Unter den Linden. Ved femtiden kører bussen til Staatsoper og en stjermspækket opsætning af Saint Saëns’ flotte opera Samson&Dalila.
Lettiske Elina Garanca er stjernenavnet, godt suppleret af den amerikanske tenor Brian Jagde og den fremragende georgiske baryton George Gagnidze. Operaen begynder kl. 18.

Mandag 13/2

Ved nitiden på kører vi nordpå, til færgen i Rostock kl. 13.30. Også på denne afgang vil mange vælge buffeten. I bussen på vej tilbage vil rejselederen sammenfatte sine oplevelser og tolkninger af turens musikoplevelser. Alle vil efter ønske få tid på tomandshånd med rejselederen.
Hen ad klokken seks er vi tilbage i Københavnsområdet.

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!