BERLIN 20-27/5 2024 – UDSOLGT – Nibelungens Ring

12.995 kr.

BERLIN 20-27/5 2024 Nibelungens Ring
12.995 ,-

Inkl. gode pladser til fire forestillinger
Enkeltværelse 2500 ,-
Ekstra opera 650 ,-
Mad på færgen ud og hjem 350 ,-

Dagsprogrammer

Mandag 20/5

Vi kører fra København H ved titiden og samler op efter behov sydover, bl.a. Ølby/Køge Nord, Rønnede, Stensved og Nykøbing Falster.
Kl. 13.30 sejler vi fra Gedser mod Rostock. Om bord skal de fleste have hyggeligt samvær over færgens udmærkede buffet. Efter ilandkørsel er der siesta og en pause til at strække benene – videre mod Berlin fortæller rejselederen lidt om turens operaer.
Ved halvsyvtiden er vi fremme ved vores hotel Leonardo, få hundrede m fra Deutsche Oper. Fælles middag på hotellet.

Tirsdag 21/5

Efter morgenbuffeten tilbyder vi en spændende firetimers bytur, hvor vi bl.a. kommer forbi Regeringskvarteret, Charlottenburg, Kurfürstendamm, Gedächtniskirche, de nordiske ambassader, Kulturforum, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie, Karl-Marx-Allee, Alexanderplatz og hovedalleen Unter den Linden.
Byrundturen slutter ved hotellet med god tid til et hvil, inden vi skal på Deutsche Oper kl. 19.30 og se ”foraftenen” til Ringen, Rhinguldet.

Onsdag 22/5

Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd. Bussen står til rådighed til en servicetur til de mange spændende museer på Museumsøen og Kulturforum med Potsdamer Platz og Gemäldegalerie.
Man kan gå med på en hyggelig og uformel slentretur med rejselederen; den varer et par timer og slutter ved Berliner Dom; herfra kører bussen tilbage til hotellet. KL. 17 begynder Valkyrien med bl.a. norske Elisabeth Teige som Sieglinde.

Torsdag 23/5

Vi tilbyder en udflugt til spændende og smukke Potsdam, som man kan deltage i, hvis man har lyst – det koster ikke ekstra. Vi kører en smuk vej ud til Potsdam, har god tid i parken ved SansSouci-slottet og et par timer i byens centrum.

Hen ad kl. fire er vi tilbage ved hotellet igen. Aftenen er fri – som tilkøb kan man se Mozarts Don Giovanni på Staatsoper med den fremragende italienske baryton Lucio Gallo i titelpartiet. Ved stor tilslutning vil der være bus til og fra forestillingen.

Fredag 24/5

Dagen er fri til museumsbesøg eller hvad man nu måtte ønske. KL. 16 venter Siegfried på Deutsche Oper – helt usædvanligt synger Elisabeth Teige partiet som Brünnhilde!

Lørdag 25/5

Der tilbydes en skøn udflugt i Spreewald med (lydløs) sejlads og frokost (tilkøb.)

Søndag 26/5

Vi tilbyder en formiddagstur ”Ud i det Blå”, men dagen går nok med at lade op til finalen På Ringen: Ragnarok kl. 16 på Deutsche Oper

Mandag 27/5

Ved ellevetiden kører vi nordpå, til færgen i Rostock kl. 15.45.
Også på denne afgang vil mange vælge buffeten. I bussen på vej tilbage vil rejselederen sammenfatte sine oplevelser og tolkninger af turens musikoplevelser.
Hen ad klokken halv ni er vi tilbage i Ingerslevsgade.

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!