Berlin 13 – 16 maj 2021

5.995,-

Inkl. to operaer efter eget valg; ekstra opera +750
Spændende operarejse med afvekslende musikprogram
Godt hotel 250 m fra Deutsche Oper, guidede udflugter, operasanger som rejseleder. Enk. +950
OBS! Ændringer og aflysninger kan forekomme på grund af coronasituationen.

Dagsprogrammer

Torsdag den 13. maj 2021
Vi kører fra København H/Ingerslevsgade halv otte og samler op i Køge Nord/ Ølby og efter behov sydover mod færgen fra Gedser kl. 11.15 Ombord kan man tilkøbe en glimrende frokostbuffet.
Videre mod Berlin fortæller rejselederen om turens operaer. Ved halvfemtiden er vi fremme ved vores gode hotel Leonardo, 250 m fra Deutsche Oper.
Resten af dagen er fri, hvis ikke man skal se Rejsen til Reims (Rossini) på Deutsche Oper eller Traviata med Elsa Dreisig i titelpartiet på Staatsoper 19.30. Der er bus til og fra alle forestillinger på Staatsoper Unter den Linden.

Fredag den 14. maj
Vi tager os god tid til morgenbuffeten, inden vi kører ud på en spændende firetimers bytur, hvor vi bl.a. kommer forbi Regeringskvarteret, Charlottenburg, Kurfürstendamm, Gedächtniskirche,
de nordiske ambassader, Kulturforum, Potsdamer Platz, Checkpoint Charlie, Karl-Marx-Allee, Alexanderplatz og hovedalleen Unter den Linden. Byrundturen slutter ved hotellet med god tid til sen frokost og et hvil, inden nogle af os skal i Staatsoper 19.30 og opleve Alban Bergs opera Wozzeck med den hollandske verdensstjerne Eva-Marie Westbroek som Marie.

Lørdag den 15. maj
Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd.
For de interesserede er der en udflugt til spændende og smukke Potsdam, som man kan deltage i, hvis man har lyst – det koster ikke ekstra. Vi kører som regel en smuk vej ud til Potsdam, har en times tid i parken ved SansSouci-slottet og et par timer i byens centrum. Hen ad halv fire er vi tilbage ved hotellet igen, med tid til en lur eller lidt tidlig aftensmad.
Aftenen byder på Puccinis opera Madama Butterfly på Deutsche Oper. Sydamerikas bedste sopran Maria Jose Sirí synger titelpartiet som Cio-Cui-San.

Søndag den 16. maj
Sidst på formiddagen kører vi igen nordpå, til færgen i Rostock kl. 15.30. Også på denne afgang vil mange vælge buffeten. I bussen på vej tilbage vil rejselederen sammenfatte sine oplevelser og tolkninger af turens musikoplevelser. Alle vil efter ønske få tid på tomandshånd med rejselederen. Først på aftenen er vi tilbage i Københavnsområdet.