Rhinen og Stor Opera 25-31/5 2022

8.945 DKK

Andrea Chenier (Duisburg) Don Carlos, 29/5 Tristan & Isolde (Wiesbaden)

DUISBURG – WIESBADEN 25-31/5 2022
8945 ,-

Inkl. Andrea Cheniér og Don Carlos

Busrejse med operaguide
Gode pladser til opera i Wiesbaden og Duisburg
6 overnatninger med morgenmad,
Frokost ved Hermannsdenkmal
Suppe-soupé efter Cheniér
Middag første og sidste aften
Svævebane Rüdesheim – Niederwalddenkmal

Tilkøb:
Enkeltværelse 1800
Tristan&Isolde 850
Rhinsejlads ca. 200

Dagsprogrammer

25. maj 2022

Vi kører fra København ved ottetiden og sejler fra Rødby til Puttgarden midt på formiddagen.
På vej sydover holder vi et par pauser og er fremme ved vores hotel i Bad Salzufel sidst på eftermiddagen. Vi spiser aftensmad på hotellet (inkl.).

26. maj

Vi indleder dagen med et besøg på Tysklands største Frilandsmuseum ved Detmold. Bagefter kører vi op og holder frokostpause ved det mægtige monument Hermannsdenkmal (inkl.)
Efter frokost kører vi til Duisburg og indkvarterer os klods op ad operaen, hvor vi skal opleve Giordanos bedst kendte opera, Andrea Cheniér. Efter forestillingen er der suppe-soupé på hotellet (inkl.)

27. maj

Vi lægger ud med at køre til Køln, hvor vi har et par timer til at opleve domkirken og kigge lidt på den gamle bydel. Til individuel frokost anbefales det gamle torv ”Alter Markt.”
Efter frokost kører vi sydover, gennem Bonn og en bid langs Rhinen. Hvis tiden er til det gør vi holdt ved det gamle kloster Maria Laach inden vi kommer til aftenens hotel i den fine gamle by Koblenz. På vej ind gør vi naturligvis holdt ved Deutsches Eck, hvor Mosel flyder ud i Rhinen.

28. maj

Vi tjekker ud fra hotellet og kører til Bingen, hvor vi tager den lille færge over Rhinen og kører op til Hildegard-klostret; herefter til frokost på ”dansk” restaurant i Assmanhausen, få km fra den berømte vin- og turistby Rüdesheim, hvor vi spadserer en lille tur, inden vi tager svævebanen over vinmarkerne til Niederwalddenkmal, en dejlig oplevelse! Vi befinder os i et af Tysklands bedste vindistrikter, Rheingau.
Snart er vi fremme i Wiesbaden, hvor vi indkvarterer os på det fornemme, gamle (men nyligt gennemrenoverede!) hotel Zum Schwarzer Bock i gåafstand til Hessisches Staatstheater.
Der bliver tid til et hvil inden aftenens forestilling: Verdis mesterlige opera Don Carlos, der begynder kl. 19.

29. maj

I dag er der mulighed for en fridag på egen hånd i Hessens hovedstad – man kan også spadsere over Rhinen til den gamle, vigtige by Mainz. Der arrangeres en halvdagsudflugt, hvor bussen kører os ned til en af de dejlige udflugtsbåde og mere end tre timers sejlads på Rhinen (tilkøb.) Man kan ikke gøre andet end at nyde livet og de smukke omgivelser, herunder de mange Rhinborge, vi passerer undervejs. Når vi når frem til Loreley er det tid at stå af og køre tilbage til Wiesbaden, hvor der bliver mulighed for en opførelse af Wagners Tristan&Isolde med hele tre store navne: Andreas Schager, Catherine Foster og René Pape. Operaen begynder kl.16

30. maj

Vi forlader Wiesbaden og giver os god tid til at nyde et par spændende steder – vi holder en god, lang frokostpause i den fine gamle by Fritzlar. Bagefter kan I glæde jer til Hann. Münden, inden vi når frem til vores hotel i Hildesheim. Torvet er enestående flot genopbygget, og her skal vi have afslutningsmiddag på en god restaurant.

31. maj

Vi tjekker ud fra hotellet og kører nordpå. Schønberg vil evaluere operaoplevelserne undervejs. Først på aftenen er vi tilbage i Hovedstadsområdet.

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!