Dagsprogrammer
Fredag den 24. juni 2027
Vi kører fra København H/Ingerslevsgade ved ottetiden med opsamling undervejs mod færgen i Gedser kl. 11.15.
Ombord skal de fleste nyde en dejlig frokostbuffet.
Med to pauser undervejs i Tyskland venter vi at være i Leipzig ved syvtiden.
Fælles middag på hotellet om aftenen.
Lørdag den 25.juni
Kl. 10 mødes vi i bussen og kører en lille times tur rundt i Leipzig med lokalguide (på tysk). Derefter deler vi os i to hold og spadserer rundt
med hver sin guide i 1½ time – den ene vil tale tysk, den anden engelsk.
Vi slutter et sted i centrum, hvorfra det er let at finde hotellet igen.
Resten af dagen er fri –Mozarts Don Giovanni spiller kl. 19.
Søndag den 26. juni
I dag er der for de interesserede en spændende udflugt til Lutherbyen Wittenberg og Torgau, der er kendt for slottet Hartenfels og stedet, hvor de amerikanske
og sovjetiske tropper mødtes ved slutningen af Anden Verdenskrig. Vi er tilbage til en friaften i Leipzig – de fleste skal nok se den spændende forestilling
O fortuna kl. 19. Det er ballet, men med kor, solister og orkester til at spille Leoncavallos opera Bajadser og Carl Orffs oratorium Carmina Burana.
Mandag den 27. juni
Dagen er fri til at opleve Leipzig. Vi byder på en kort, men historisk interessant udflugt til to markante krigsmindesmærker: det 91 m høje Völkerschlachtdenkmal, der fejrer sejren over Napoleon her 1813 og bagefter mindekapel m.m. for svenskekongen Gustav II Adolf, der sejrede i slaget ved Lützen, hvor han også blev dræbt 1632. Kl. 17 venter Tristan&Isolde i operaen; titelpartierne er stjernebesat med Catherine Foster og Andreas Schager.
Tirsdag den 28. juni
Vi pakker bussen kl. 9 og kører mod færgen i Rostock 15.45.
Hen ad kl. 19.50 kan vi vente at være i København igen.



