Dagsprogrammer
Torsdag den 15/7
Vi kører fra København H ved ottetiden og samler op ved Køge Nord st. og efter behov sydover.
Kl. 11.15 sejler vi fra Gedser mod Rostock. Ombord skal de fleste nyde færgens udmærkede frokostbuffet med fri drikkevarer.
Ved halvsyvtiden er vi fremme ved vores overnatningshotel i Merseburg.
Fælles aftensmad på hotellet (inkl.)
Fredag den 16/7
Vi har dagen til at køre sydover gennem de smukke Mittelgebirge.
Ud på eftermiddagen er vi fremme ved den flotte gamle by Regensburg, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Der er fritid i den spændende by, men rejselederen går gerne med på en orienterende byvandring. Efter ca. fem timers ophold i Regensburg kører vi et kort stykke ud til vores overnatningshotel.
Lørdag den 17/7
Vi lægger ud med et besøg i søjlehallen Walhalla, hvor vi kan se buster af mange berømtheder, krydret med en pragtfuld beliggenhed højt over Donau.
Vi fortsætter til en god frokostpause i byen Abensberg, der bl.a. er kendt for et tårn, udsmykket af den østrigske kunstner/artitekt Hundertwasser.
Midt på eftermiddagen er vi fremme ved vores hotel Star G Inn i den nordlige Münchenforstad Schwabing.
Kl. 20 indledes Ringcyklen med Rhinguldet på Staatsoper.
Søndag den 18/7
Vi mødes med vores finlandssvenske lokalguide Mikael, der tager os med en tur rundt i München med bus. Vi slutter ved 12-tiden,
hvor man kan blive kørt til hotellet eller blive i centrum på egen hånd. Der er offentlig transport 100 m fra hotellet.
Kl. 16 er vi klar til Valkyrien på Staatsoper.
Mandag den 19/7
Mikael vil i dag vise os rundt i centrum til fods; der er selvfølgelig bus til og fra rundvisningen. Eftermiddagen er fri til egne oplevelser.
Kl 20 er der liedkoncert med Jonas Kaufmann på Staatsoper; vi forsøger at skaffe billetter til interesserede.
Tirsdag den 20/7
Hele dagen er fri til egne oplevelser – der vil blive en udflugt til Garmisch-Partenkirchen for foden af Alperne. Her kan man enten blive nede i byen eller
tage med tandhjulstrækkeren op på Tysklands højeste bjerg, Zugspitze. (tilkøb ca. 500 kr.)
Vi er tilbage på hotellet først på aftenen.
Onsdag 21/7
Vi tilbyder en udflugt til Tysklands næstældste by, Augsburg, en lille time fra München. Efter et fyldigt ophold er vi tilbage ved hotellet til en god siesta,
inden en del måske vælger at tage til Staatsoper og Verdis mesterværk Rigoletto kl. 19.
Torsdag 22/7
Dagen er fri indtil Siegfried kl. 16. Man kan vælge at tage ind til byen på egen hånd og bussen hjem efter Siegfried.
Fredag 23/7
I dag er der mulighed for en udflugt til smukke Tegernsee syd for München. Her kan man sejle 1½ time på søen eller bare nyde de smukke omgivelser
over en god bayersk frokost. Om aftenen synger Anna Netrebko liedkoncert på Staatsoper; vi vil gøre vores bedste for at skaffe billetter til interesserede.
Lørdag den 24/7
Dagen er fri indtil Ragnarok kl. 16. Man kan vælge at tage ind til byen på egen hånd og bussen hjem efter Ragnarok.
Søndag 25/7
Efter en oplevelsesrig uge i München og omegn vender vi næsen mod nord.
Vi har god tid til at nyde de smukke syd- og midttyske landskaber, inden vi sidst på eftermiddagen når til Dessau, hvor vi spiser fælles middag på hotellet (inkl.).
Mandag den 26/7
Vi pakker bussen og kører ved nitiden – vi har valgt en færgeafgang midt på eftermiddagen og lander derfor i Gedser lidt i seks. Hen ad kl. 20 kan vi vente at være i Hovedstadsområdet.




