LEIPZIG 28/5 – 1/6 2025

6.975 kr.

Inkl. to forestillinger efter eget valg

To dramatiske russere og Don Juan.
Oplev Lady Macbeth fra Mtsensk og Spar Dame på denne godt gennemprøvede operarejse til Leipzig og omegn.
Skønt centralt hotel i gåafstand til operaen.

Tilkøb:
Ekstra opera 700 ,-
Enkeltværelse 1150 ,-
Mad på færgen ud og hjem 360,-

Dagsprogrammer

Onsdag den 28. maj 2025

Vi kører fra København H/Ingerslevsgade otte-halv ni med opsamling undervejs mod færgen i Gedser kl. 11. 15. Ombord skal de fleste nyde en dejlig frokostbuffet.
Med to pauser undervejs i Tyskland venter vi at være i Leipzig ca. 18.45.
Fælles middag på hotellet om aftenen. (inkl.)

Torsdag den 29. maj

Kl. 10 mødes vi i bussen og kører en tre kvarters tur rundt i Leipzig med lokalguide (på tysk). Derefter spadserer vi en tur med guiden i 1½ time.
Vi slutter et sted i centrum, hvorfra det er let at finde hotellet igen.
Eftermiddagen er fri indtil vi kl. 16.15 spadserer vi de godt 500 m til Oper Leipzig, hvor Schostakovitj’ opera Lady Macbeth fra Mtsensk begynder klokken fem.
Hovedpartierne er godt besat med Kristine Opolais og Pavel Cernoch.

Fredag den 30. maj

I dag er er for de interesserede en spændende udflugt til Lutherbyen Wittenberg og Torgau med det spændende slot Hartenfels. Vi er tilbage igen ca. kl. 17.30 til en friaften i Leipzig; mange vil dog nok vælge at se Mozarts Don Giovanni halv otte.

Lørdag 31. maj

Dagen er fri til at opleve Leipzig. Vi byder på en kort, men historisk interessant udflugt til to markante krigsmindesmærker: det 91 m høje Völkerschlachtdenkmal, der fejrer sejren over Napoleon her 1813 og bagefter mindekapel m.m. for svenskekongen Gustav II Adolf, der sejrede i slaget ved Lützen 1632, hvor han også blev dræbt. Kl. 19 venter Tjajkovskijs opera Spar Dame i operaen.

Søndag den 1. juni

Vi pakker bussen og kører kl. 9 mod færgen i Rostock 15.45.
Hen ad kl. 20 kan vi vente at være i København igen.

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!