BERLIN R. STRAUSS 14-17/3 2025

5.895 kr.

inkl. to forestillinger efter eget valg

En forårstur med tre aftner i Richard Strauss’ skønne musikalske univers: Salome, Arabella og Intermezzo.

Tilkøb:
Ekstra opera 675 ,-
Enkeltværelse 875 ,-
Mad på færgen ud og hjem 360,-

Dagsprogrammer

Fredag den 14. marts 2025

Vi kører fra København H otte-halvni og samler op efter behov sydover, mod færgen fra Gedser til Rostock kl. 11.15. Videre mod Berlin fortæller rejselederen lidt om turens operaer. Ved firetiden er vi fremme ved vores hotel. Resten af dagen er fri, hvis ikke man skal i teatret og se Salome kl. 20

Lørdag den 15. marts

Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd. For de interesserede er der en udflugt til spændende og smukke Potsdam, som man kan deltage i, hvis man har lyst – det koster ikke ekstra. Vi kører en smuk vej ud til Potsdam, har en times tid i parken ved SansSouci-slottet og et par timer i byens centrum. Ved tretiden er vi tilbage ved hotellet igen, med tid til en lur eller lidt tidlig aftensmad inden Arabella tager imod på Deutsche Oper kl. 18. Efter forestillingen mødes vi måske i hotellets bar til en lille ”eftersludder” over en drink

Søndag den 16. marts

Vi tager os god tid til morgenbuffeten, inden vi kører ud på en spændende firetimers bytur. Byrundturen slutter ved hotellet med god tid til sen frokost og et hvil, inden de fleste skal i teatret kl. 17 og opleve Strauss’ knapt så hyppigt spillede opera Intermezzo.

Mandag den 17. marts

Efter morgenmaden kører vi igen nordpå, til færgen i Rostock kl. 13.30.
Også denne gang vil mange vælge buffeten.
I bussen på vej tilbage vil rejselederen sammenfatte sine oplevelser og tolkninger af turens musikoplevelser. Alle vil efter ønske få tid på tomandshånd med rejselederen. Først på aftenen er vi tilbage i Københavnsområdet.

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!

Flere Rejser

Gå ikke glip af fremtidige rejser

Tilmeld dig for at modtage vores Nyhedsbrev, og hold dig opdateret med nye ture og tilbud!