Dagsprogrammer
Mandag 25. maj 2026
Vi kører fra København H midt på formiddagen og samler op sydover ved Køge Nord St., vestsiden og efter behov sydover. Kl. 13.30 sejler vi fra Gedser mod Rostock. Om bord skal de fleste have hyggeligt samvær over færgens udmærkede buffet. Efter ilandkørsel er der siesta og en pause til at strække benene. Ved sekstiden er vi fremme ved vores stamhotel Leonardo, få hundrede meter fra Deutsche Oper. Der er mulighed for fælles aftensmad på hotellet (tilkøb).
Tirsdag 26/5
Vi tilbyder en spændende udflugt med trækronevandring hen over et enormt og gammelt sanatorium – bagefter får vi en skøn frokost med asparges, der lige nu er i højsæson. Kl. 19.30 sætter Ringen i gang på Deutsche Oper med Rhinguldet. Udflugten er i tilkøb.
Onsdag 27/5
Vi byder på en guidet byrundtur i Berlin, der slutter ved halvtretiden ved hotellet.
Kl. 17 fortsætter Ringen med Valkyrien.
Torsdag 28/5
Vi tilbyder en naturskøn og oplevelsesrig udflugt til Spreewald, hvor vi skal ud og sejle med flodpram, trukket af en moden herre, der har gjort det hele livet.
Undervejs går vi i land og nyder en lokal frokost. Udflugten er i tilkøb. Kl. 20 er der koncert i Berlinerphilharmonien med stjerne-program af Sjostakovitj og Beethoven
OBS! Begrænset antal billetter til rådighed.
Fredag 29/5
Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd) Der køres en servicetur til KaDeWe, Kulturforum og Museumsøen – man finder selv hjem bagefter; dog tilbydes transport hjem fra Museumsøen. Kl. 16 venter Siegfried på Deutsche Oper.
Lørdag 30/5
Vi tilbyder en udflugt til spændende og smukke Potsdam, som man kan deltage i, hvis man har lyst – det koster ikke ekstra. Vi kører en smuk vej ud til Potsdam, har god tid i parken ved SansSouci-slottet og et par timer i byens centrum.
Aftenen er fri.
Søndag 31/5
Dagen er fri til afslapning og museumsbesøg på egen hånd (med forbehold for lukning Langfredag.) Der køres igen en servicetur til Kulturforum og Museumsøen – her kan man spadsere et par afslappede timer med rejselederen. Man finder selv hjem bagefter; dog tilbydes transport hjem fra Museumsøen.
Kl. 16 skal vi opleve sidste kapitel i Ringen: Götterdämmerung/Ragnarok.
Mandag 1/6
Ud på formiddagen kører vi nordpå, til færgen i Rostock kl. 15.45.
Buffeten ombord er klar med sine fristelser. I bussen på vej tilbage vil rejselederen sammenfatte sine oplevelser og tolkninger af turens musikoplevelser.
Ved ottetiden er vi tilbage i Ingerslevsgade.


